Hugsy og Brageus ustoppelige
Hugsy og Brageus viste stor motivation i dag, da de trodsede et kraftigt tordenvejr og kørte 71 km i højt tempo. Især den sidste del af ruten viste sig vanskelig, da regnen igen begyndte at vælte ned, men de to Århus-København deltagere viste stor moral og fortsatte ufortrødent og kom friske og veloplagte hjem (sådan da).
Brageus' medierådgiver Util Taljende afviser dog at begge ryttere var godt kørende: "Nej det var kun Brageus, han var til gengæld fantastisk. Tænk på at han i den seneste uge har kæmpet med både forkølelse og næseblod, han har restitueret virkeligt hurtigt og det ser lovende ud". Andre mindre Brageus-venlige kilder har startet et ondsindet rygte om at næseblod kunne tyde på bloddoping og at det simpelt hen er kroppens måde at reagere på den kunstigt høje blodmængde. Util Taljende nægter dette i skarpe vendinger under argumentet: "Hvis Brageus var dopet, så ville det hurtigt blive for kedeligt for ham, så ville han jo være endnu mere suveræn, end han er i forvejen!"

0 Comments:
Post a Comment
<< Home