Brageus måske den næste pave?

Efter at der endnu engang blev sendt sort røg op fra det Sixtinske Kapel i Rom, har en større gruppering blandt kardinalerne nu samlet sig om en meget usandsynlig kandidat. Få ved, at reglerne ved at pavevalg faktisk er sådan, at det ikke nødvendigvis er en kardinal, der skal vælges, men at det derimod kan være en hvilken som helst døbt person. Denne kendsgerning fik den populære og ærkekatolske cykelrytter argentinske Jose Brageus til at være et endog meget varmt bud på en ny pave.
Efter sigende skulle valget af Brageus blot have været en formalitet pga. hans store popularitet helt ind i Vatikanet, men Brageus oplyser selv, at han tog kontakt til kardinalerne via en brevdue for at understrege, at han var beæret, men ikke agtede at takke ja til en evt. udnævnelse pga. sin unge alder og spirende cykelkarriere.
I samme anledning understregede Jose Brageus dermed overfor hele verden sin store ydmyghed, idet han udtalte (med slet skjult henvisning til "Tavse Titos" urimelige glorificering i pressen): "Se det er da sand ydmyghed". Kort efter pointerede Brageus, at han meget vel kunne være interesseret i at blive valgt til pave på et senere tidspunkt, idet at springet fra cykelkonge til pave vel ikke kan være så stort, som han sagde det.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home